HVALPETRÆF MED C-KULDET 
Film fra hvalptræffet - klik her for at komme til filmsiden.
To måneder er gået, siden vi så hvalpene sidst (bortset fra Celina). Hold op, hvor var det dejligt at se dem. De syntes helt sikkert også, at det var dejligt at se hinanden. Der blev leget, leget og leget. Sandkassen blev indtaget - især af Cenja, der indimellem styrtede rundt i VILD fart som havde Pia og Tommy givet hende speed :o)  Chivas og Charlie skulle lige et kort øjeblik fortælle hinanden, at JEG er stærkest. Det blev dog kun til lidt knurreri, så legede de videre. Chili tog nogle glade tumleture med både Charlie og Chivas. Cæsar var lidt tilbageholdende - ville ikke være med til alt for meget voldsomt. Celina vekslede mellem at lege og at kææææææææle med alle de søde mennesker. Celina ELSKER alle mennesker :o) Caisa var også glad for sandkassen - og for at tumle med sine søskende. Lina og Laika gad ikke lege - gik rundt og sagde "opfør jeg ordentligt børn" og bad om kæl af alle de tobenede. Kela ville også være voksen og sagde knur. Så fik hun besked om at tie stille og blev sur. Senere forsøgte hun dog at få lidt leg i gang med Chivas og Caisa.
At opleve, hvor harmoniske og glade "vores" hvalpe er, betyder afsindig meget for os. At mærke deres familiers kærlig-
hed til dem betyder lige så meget. Vist er der forskelle på temperamenterne - én er forsigtig, en anden er PÅ. Men ingen var bange og utrygge ved, at så mange mennesker og hunde var forsamlet på så forholdsvis lidt plads.
Det er så mærkeligt at tænke på, at næste gang vi ser de (fleste) små, er de blevet store. Charlie skal jeg nu se allerede på lørdag, hvor han og familien tager med på eurasierskovtur ved Kirke Hvalsø. Henrik bliver hjemme med Lina, da det er godt for Kela at komme lidt ud uden mor. Hvis andre også har lyst til at deltage, kan I stadig nå at tilmelde jer. Pt. har tolv hunde meldt sin ankomst til turen, som er i en hundeskov. Der kommer to hunde fra A-kuldet og én hund fra B-kuldet. Turen varer et par timer, hvoraf en stor del af tiden går med at drikke kaffe (menneskene) og lege eller snuse rundt (hundene). 
Tak til alle jer C-familier for en dejlig eftermiddag. Hvis vi får en ligeså herlig sne- og isvinter som sidste år, kunne vi måske lave en Catalejmastur i fx januar med gløgg, kaffe og æbleskiver på og ved Farum sø.
PS. Henrik har fået en lille smule brugbar film fra i går. Han vil kigge på det, når han orker - har været syg et par dage med ondt i halsen og feber. Vi håber ikke, han fik smittet nogle :o) 

Chili skal lige have lidt støtte, før hun kaster sig ud i legen.

Kela, mormor Laika og Tommy

Sandkassen var meget populær.

Cæsar - 9 uger

Cæsar - 4 måneder

Celina - 9 uger

Celina (til venstre) - 4 måneder

Chivas - 9 uger

Chivas (i midten) - 4 måneder

Cenja - 9 uger

Cenja - 4 måneder

Charlie - 9 uger

Charlie - fire måneder

Caisa - 9 uger

Caisa - fire måneder

Chili - 9 uger

Chili (til højre) 4 måneder

Gyngen var hvalpene ikke så vilde med mere.

Men Karins godbidder var helt OK.
TILBAGE TIL FORSIDENTILBAGE TIL SIDSTE NYT