GODE RÅD
Vi har her samlet en portion gode (synes vi selv :o)) råd om diverse vedr. det at have en
eurasier med fokus på hvalpen. De gør det ikke ud for alt, hvad man bør vide - men blot
en basisviden, baseret på vores erfaringer og holdninger til det at have en eurasier.

Lad mig starte med de første vigtige døgn, når hvalpen er flyttet hjemmefra:
At forlade sin flok er en stor og skræmmende ting for en hvalp, der aldrig har prøvet at
være uden et eneste medlem af flokken tidligere. Vores erfaring siger os, at hvalpen er
klar til den store verden, når den er ni uger eller tæt på. Men helt trygt er det ikke, og
han eller hun vil sikkert kalde på sin mor og søskende. Du må ikke ynke/trøste den lille,
men vise, at du er der. Vær i rummet og gør ting, du ellers ville gøre.
De første nætter vil hvalpen muligvis pive/kalde på sin mor. Lad ALDRIG ham eller hende
ligge alene og pive sig i søvn. Det er dyrplageri. Hvis hvalpen må ligge i soveværelset, kan
den få sin hundeseng med hvalpetæppet hjemmefra stillet ved siden af sengen, så du kan
stikke en hånd ned som beroligelse. Skal hvalpen sove et andet sted, vil det mest humane
være at lægge sig på en madras ved siden af hundesengen. At sove ved siden af hvalpen de
første nætter letter også renlighedstræningen, idet du kan nå at få hvalpen ud, når den
vågner. 
Når du får en hvalp hjem, skal du have mindst fjorten dage og gerne tre uger fri. Hvalpen
skal have tid til at lære sin nye flok og sit nye hjem at kende. Først efter 4-5 dage,
kan man begynde træningen af alene hjemme. Læs mere om dette længere nede.

Lina første dag i sit nye hjem - med et håndklæde, der dufter af mor
OPDRAGELSE OG MOTIVATION MM
Du har valgt at få en spidshund og dermed en hund med en god portion selvstændighed.
Forvent derfor ikke blind lydighed - men absolut gerne rimelig lydighed. Eurasieren
skal opdrages med kærlighed og motivation. Den stiller spørgsmålstegn ved mange ting.
Den er charmerende og kan klovne, hvis den bliver usikker og ikke forstår, hvad I vil
have den til. Den er ikke til øvelser, som skal gentages mange gange. Så begynder den at
kede sig. I må aldrig straffe en eurasier og være hårde i jeres opdragelse. Det er en
familiehund og ikke en brugshund. Den er lydhør og opmærksom men ikke behagesyg.
En eurasier kræver kærlighed, konsekvens og tålmodighed. 
En hund taler hundesprog og ikke menneskesprog. Problemhunde skyldes i 99 af 100 tilfælde,
at deres ejere har taclet dem forkert - ikke har forstået hundens sprog og signaler. 
Brug positiv motivation og et enkelt tydeligt NEJ til uønsket adfærd. En hundemor giver
en klar advarsel til hvalpen, der gør noget, den ikke må. Hun står ikke i fem minutter og
skælder ud. Brug ikke gerne “nej” så meget, at hvalpen tror, den hedder nej.
Vil I fx lære hvalpen ikke at hugge fra bordet, kan I lægge noget lækkert dér og holde øje.
Når den vil snuppe lækkerierne, gives et højt og klart NEJ. Gentag et par gange, så skulle
det være lært. 
Bider hvalpen i sko ol. skal I ikke fjerne de ting, den ikke må bide i. Det lærer den ikke noget
af. Lad sko mv. stå, hvor de plejer. Sig NEJ, når den bider i dem og giv den i stedet noget,
den gerne må bide i - rooooooooooos, når den tager det.

For hunden er det meget vigtigt at mærke, at I mennesker er rolige, sikre og tydelige i
omgangen med hunden. Viser I utryghed overfor andre hunde, fremmede mennesker, nye
lyde etc. vil hunden opfatte det og selv blive utryg. 
Er hvalpen bange for et eller andet (nyt), skal I vise den,  at der ikke er noget at være bange
for. Medlidenhed, ynk og trøst dur IKKE. Dette bekræfter den i, at noget  er farligt. Ignorering
er den bedste måde at gøre hunden fortrolig med “det farlige”.  
At tvinge en bange hund til at klare angstfyldte situationer,  gør den ikke mindre bange, men
måske bange for både situationen og jer. Langsom tilvænning og positiv attitude er den respekt-
fulde, kærlige og mest virkningsfulde måde at  fjerne en eventuel angst.
"Jamen hvad gør jeg så, hvis min hvalp/hund bliver bange for et eller andet på en luftetur og nægter
at gå videre?" Hvis hvalpen/hunden er uden snor, hvad vores hunde er mest: Gå videre med verdens
sikreste mine! Er hvalpen/hunden i flexline: Gå videre med verdens sikreste mine! Er hvalpen/hunden
i almindelig line: Lok, lok og lok :o) Rør gerne ved det, hvalpen/hunden finder farligt - og snak til det
("hej søde vildt blafrende plastikpose, hvordan HAR du det i dag?"). He he. 

Lina og Kela viser Dinahvalpen, at vand ikke er farligt
PRÆGNING/SOCIALISERING
De første ni uger af hvalpenes liv, har vi arbejdet på at gøre dem klar til den store verden -
præget dem med forskellige ting, vi finder vigtige - fx små og store mennesker, fremmede
hunde, larm af forskellig art, bilkørsel, tur i sele og line, forskelligt underlag etc. Når I får
hvalpen hjem, er det meget vigtigt, at I fortsætter prægningen. Hvalpen skal møde flere
fremmede mennesker og hunde (dog ikke de første par dage i det nye hjem), han skal gå tur
larmende steder, køre i bil og måske i tog, udsættes for larm (knald gerne nogle balloner
med henblik på nytårsaften og afspil den lydfil med fyrværkeri, vi har på hjemmesiden - afspil
både når det er lyst og mørkt) etc. Alt det, I ønsker jeres hund skal kunne klare, indlæres
bedst i løbet af de første 0-12 måneder - og aller aller bedst indenfor de første cirka 16 uger.
Husk at alt det nye skal komme i små portioner, og at det skal være succesoplevelser, der kan
opbygge hvalpens selvtillid. Det er vigtigt at være opmærksom på hundens signaler og gå langsomt
frem, så den kan nå at fordøje alle de nye indtryk. Tving aldrig hvalpen til noget - lok den.
Få fremmede mennesker til at sætte sig på hug, så de ikke virker truende.
Et hvalpemotivationskursus er ABSOLUT anbefalelsesværdigt. 
Hvalpekurser sikrer også, at hvalpen møder fremmede hunde af forskellige racer.
Sørg for, at hvalpen møder venlige fremmede hunde - hvalpe og voksne.
Møder  I en uvenlig og/eller
for voldsom hund: Gå mellem hvalpen og hunden,
 skræm den væk og bed ejeren få fat i kræet.
        
Kela på kursus med Henrik. Hun er fem måneder gammel.
MOTION OG TRÆNING
En eurasier knytter sig til hele familien. Dog kan han godt have  en “yndlingsfører” i flokken.
Det er ham eller hende, der sørger  for oplevelser. Derfor vil den eller de, der går tur, træner
og leger med hunden være foretrukken fører. Vil man gerne deles om denne  plads, bør man
altså deles om underholdningen, der udover lufteture kan være at lære hunden små tricks, den
bliver belønnet for.
På lufteture er motion selvfølgelig vigtig, men nok så vigtig for hunden er det at opleve  1000
dufte - læse dagens avis. Mennesker, der siger, at deres hund ikke behøver luftes, fordi den
får rigelig med motion ved at løbe  rundt i haven, giver bestemt ikke deres hund et ordentligt
hundeliv. Til et sådant hører  også at få lov til at løbe frit. Derfor skal indkald trænes fra dag 2.
De første dage træner I det hjemme i haven. Roooos hvalpen og giv evt. en godbid, når hun
kommer på jeres kalden. Den næste træning skal være på et trygt område uden for hjemmet.
Den lille hvalp opfatter nu jer som sin flok, og hhan/un er bange for at blive væk fra flokken. Når
hvalpen ikke bemærker det, skal I gemme jer - bag et træ eller i højt græs fx. I det øjeblik
hun/han opdager, at I er væk, vil han/hun lede og dermed lære, at det er hans/hendes ansvar at
holde øje med jer og ikke omvendt. Roooos, når hvalpen finder jer. Ros også gerne (evt. med godbid),
når den søger  øjenkontakt på turen.
Tag rigtig gerne ud på steder med mange mennesker og/eller meget larm - i SMÅ portioner. Lad
bare hvalpen sidde hos jer og kigge. 
Vær opmærksom på, at hvalpen ikke overmotioneres. Dette kan give hofteskader. Start med
små ture på 10-15 minutter (med små pauser, kan turene selvfølgelig gerne være lidt længere)
og forøg med 5-10 minutter pr. måned, indtil hvalpen er omkring et halvt år. Hold øje med, om
hvalpen bliver træt. Hvis den gør - hold en pause. Man skal IKKE cykle med hunden, før den er
et års tid gammel.

Kelas D-kuld træner sele og snor
Hvis jeres hvalp bliver forskrækket over et eller andet på en gåtur og begynder at løbe væk fra
jer, skal I ikke løbe efter. Løb i modsat retning, selv om det føles forkert. Husk, at han/hun IKKE har
lyst til at blive væk fra sin flok.
Træning af vores hunde er foregået med ros og udvalgte godbidder. Nogle hunde gider ikke
almindelige godbidder. Her kan pølsestykker, bacon, ostebidder være en mulighed.
Hvad man ønsker at lære sin hund, er vældig individuelt. Vil man dyrke agility, sportræning ol.
eller nøjes med at lære sin hund basale færdigheder? Det er op til jer. Vi har valgt hovedsageligt at
holde os til “sæt dig” (sit), “læg dig” (dæk), “følge”, “stop” og “bliv”. Stop-kommandoen bruger vi,
når hundene ikke behøver komme hen til os, men skal blive, hvor de er, indtil vi kommer - dette
fx når vi skal krydse en vej. “Følge” bruger vi, når hundene skal gå tæt på os - fx i områder
med mange hjorte. Er hundene 10-15 meter fra os, kan vi ikke kalde dem til os, hvis de får fært.
Er de tæt på, kan vi godt - og give dem snor på.
Vil man udstille sin hund, er det godt at lære den at stå på kommando (se stå øvelser hér)
Husk, at lade være med at kalde på jeres hund i tide og utide - kald KUN, når I virkelig ønsker,
at den skal komme, ellers lærer den, at jeres kalden ikke betyder noget. Det er dog godt at træne
indkald mange gange på ture, mens hunden er hvalp og unghund. Giv ikke hvalpen/hunden snor på,
første gang den kommer. Dette vil lære ham, at det at komme indebærer noget kedeligt (snor). Giv
ros, lad hvalpen løbe, kald igen efter et minut eller to og giv SÅ snor på. 
En nem aktivering/stimulering af hunden er at kaste en håndfuld tørfoder ud på græsplænen
og sige “søge”. Vi bruger også “søge” i en leg, hvor vi gemmer godbidder rundt omkring i stuen.
Hunden har rigtig godt af at bruge hovedet, som den gør i forbindelse med fx at finde godbidder -
eller helt almindeligt foder. Vi bruger også forskelligt aktiveringslegetøj. Der findes en mængde
at købe - og meget kan man lave selv. Herunder fx en (halvt færdig) snusemåtte. Den er lavet af en
måtte med  huller fra Jysk. I hullerne er bundet strimler af fleecetæpper. I måtten gemmer man godbidder
eller foder, som hunden så skal snuse sig frem til.
VIGTIGT: En eurasier er hverken dum eller døv. Du behøver ikke RÅBE kommandoer - et roligt “nej”
høres lige så godt som et “skrige-nej”.
RENLIGHED og så lidt mere hundesprog
Som grundregel skal hvalpe tisse mm. når de har sovet, spist og leget. Luk derfor hvalpen ud på disse
tidspunkter og ros, når hun/han sætter sig. En hvalp, der går søgende og snusende rundt,  skal sandsyn-
ligvis også tisse eller pølse - ud med den :o)
Skæld aldrig ud, hvis der sker et uheld indendørs. Det forstår hvalpen alligevel ikke en døjt
af, men bliver bare ked af, at du er sur. Mange hundeejere siger med overbevisning i stemmen, at
"han ved UDmærket, at han har gjort noget, han ikke må". Vel ved han ej. Han kan slet og ret
aflæse din reaktion, men har ingen anelse om, hvad det er, du reagerer på, medmindre du reagerer
i det sekund, han gør noget, du ikke vil have.
Eksempel: Hvis din hund har tisset på gulvet, bidt i en sko eller gjort andet, du ikke vil have, kan
det gerne være, at den lægger sig fladt, kigger til siden, lægger halen eller andet, når du opdager
søen på gulvet, skoen eller hvad det nu er. Dette er IKKE et tegn på, at hunden ved, at den har
gjort noget forkert. Den bruger "bare" de dæmpende signaler, for at få dig til at lade være med
at være sur. En eurasier har fantastisk gode antenner - kan mærke den mindste ændring i flokkens
humør. Derfor bryder hunde sig afgjort heller ikke om, når deres mennesker skændes eller er sure.
Kela kommer fx promte og lægger en pote på mit ben, hvis jeg snerrer af computeren - roooolig nu :o)

Husk forresten altid hundeposer på ture. 
PELSPLEJE MM
Eurasieren har en nærmest selvrensende pels - den lugter ikke voldsomt (jeg vil næsten sige
overhovedet)  af hund, som man  kender det fra mange andre racer. En selvbørstende pels har
den dog ikke. Børst et par  gange eller fire om måneden - flere, når det er fældningstid. Hold
øje med dreadlocks i manken - hår der er filtret sammen i en  klump. Er de ikke til at børste
eller filtre ud: Klip dem af! De forsvinder ikke af sig selv, men kan volde hunden meget smerte,
fordi de  langsomt vil filtre så meget, at de river i huden (ultimativt river den af).
Væn hvalpen til at blive børstet - i starten gerne hver/hver anden dag. Som lille vil hun sikkert
nyde det, men der kommer et tidspunkt, hvor hun ikke gider det. Her er det vigtigt, at du er lige
så stædig som hunden. Sæt dig på gulvet og placer hunden mellem dine ben, så du har et godt
greb om hende, og hun har jordforbindelse og begynd så. Når hunden samarbejder - ros og beløn
eventuelt med en godbid. Når hunden modarbejder, skal du børste ufortrødent videre, indtil
hun samarbejder igen - ros/beløn og red videre.
Hos os fungerer en stålkam og en strigle bedst. Børst  efter med en karte og afslut eventuelt med
en børste for at give et ekstra finish.
Er underulden på mamelukkerne svære at komme igennem, tager man dem centimeter for centimeter.


Lille Bianca fik lov til at sidde på skødet og blive børstet.
En eurasier skal IKKE bades/vaskes. Man risikerer at fjerne dens naturlige fedtlag og øde-
lægge den selvrensende effekt. Eurasieren skal kun vaskes i tilfælde af svære loppeangreb,
eller hvis den har rullet sig i ådsler eller andre stinkende herligheder. Nogle vasker (og føn-
tørrer) forud for udstilling. Om man vil gøre det, er en smagssag.
Når du ordner pels på hvalpen, er det en god idé samtidig at træne den i at få tjekket ører,
tænder og negle. Kig på tænder og ører og træk blidt i neglene. Klip jævnligt et lille bitte
stykke af neglene - hellere for lidt end for meget. Nogle hunde slider deres negle selv (hvis
de ofte går på asfalt). Andre har behov for at få dem klippet. Neglene må ikke røre jorden,
når hunden står. Det giver fejlstillinger. Husk ulvekloen.
Som udgangspunkt kan man sige, at neglen skal være flad i enden. Er den spids, klippes det
yderste af spidsen.
ALENE HJEMME
Hunden er et flokdyr, der har det bedst med at være sammen med sin flok. Jo mindre alene
hjemme den skal være, jo bedre har hunden det. 
De første gange hvalpen skal være alene hjemme, skal I begrænse hans råderum. Han skal
ikke have hele hjemmet, da han så har for meget at vogte. Husk, at han skal have adgang til
vand. Når I skal vænne ham til at være alene hjemme: Lav ikke rørende afskedsscener.
Nøjes med et “du skal blive her” (eller lignende), så han lærer, hvad der skal ske. Start gerne
med bare at forlade rummet, hvalpen er i, et lillebitte øjeblik.
Første gang, I helt forlader hvalpen, skal alenetiden kun være 2-3 minutter. Bliv gerne tæt
på hjemmet, så I kan høre, hvordan han (hun) reagerer. Vent evt. med at gå tilbage, til der
bliver stille (hvis der bliver det indenfor de 2-3 minutter). Dagen efter (eller nogle timer senere)
fordobles alenetiden.
Sørg endelig for at hvalpen IKKE kan  komme ud. Det lykkedes fx Lina at mase sig ud gennem
en kattelem, da hun var omkring et halvt år gammel. “Et par huse” senere fik hun åbnet både døre
og vinduer og slap ud. Dette gjorde hende utryg, fordi hun jo så skulle passe på både hus og have.
Vi måtte begynde forfra med at træne alene hjemme - EFTER at vi havde sikret døre og vinduer.
"Hunden har ingen tidsfornemmelse", siges der. Muligvis, men jo flere timer en hund skal
være alene hjemme, jo flere timer har den det ikke bedst muligt - og det kan manglende
tidsfornemmelse altså ikke ændre på.
Er hele hundens flok væk mere end 5-6 timer dagligt, bør man alliere sig med en hundelufter
eller ihvertfald én, der kan komme og være sammen med hunden og lukke den i haven.
VACCINATIONER MV.
Når hvalpene flytter hjemmefra, er de helbredstjekkede, chippede, har fået to ormekure og
en basisvaccination (parvovirus, hundesyge og leverbetændelse). Derudover er de vaccineret
mod kennelhoste og parainfluenza. I skal revaccinere med basisvaccinationen, når hvalpen er
12 uger og herefter en gang årligt.
Vil man have sin hund med til udlandet, kræves en rabiesvaccine. Denne kan gives ved revac-
cinationen. Det er en god idé at give hundene loppe- og flåtbehandling en gang om måneden i sæsonen.
Sæsonen er de frostfri måneder. Vi bruger Bayvantic. 
Husk i øvrigt at tegne en lovpligtig ansvarsforsikring og at få lavet et par hundetegn med ejers navn,
adresse og telefonnummer/telefonnumre. Et mobilnummer er godt at have på skiltet.
MAD
Hvalpene har (udover mormad) fået tørt og råt, mens de har boet hos os. Vi fodrer med Essentials
(det tørre), men der er mange andre gode mærker på markedet. Det, I skal kigge efter, er højt 
kødindhold (70-80%) og manglende tilsætningsstoffer. Varier gerne, så hvalpen/hunden ikke vænnes
til KUN at spise det samme (den har smagt lidt forskelligt hos os). Vælg et hvalpefoder tilpasset store
racer.
Når hvalpen er omkring otte måneder, skifter I til voksenfoder.
For os fungerer det super godt at fodre med både tørt og råt. Hundene elsker det rå og det ER mere
interessant for dem at få varieret kost OG mere interessant at få kost, der skal arbejdes med. Kødben,
kyllingelår, hele stykker kød er lækkert for dem. Ben hjælper til at holde tænderne rene, men HUSK -
aldrig aldrig forarbejdede ben. Alle ben (inkl. kylling) må gives rå. Ingen ben må gives kogte, stegte
eller lign. Husk også gerne at holde jer fra bærende knogler. De er meget hårde og KAN knække
tænder. Vælg fx ribben.
Et skvæt lakseolie om dagen er godt for bl.a. pelsen.

Giv gerne hunden indmad nu og da (fx hver 10. dag). Giv også gerne en rå æggeblomme om ugen.

Ønsker I at fodre kun med råt, vil jeg anbefale et tilskud - Hokamix gold eller Barf Complex fx.
Som udgangspunkt for fordring med råt:
40% muskelkød
25% ben
25% fedt
10% indmad (max)
Erstat gerne noget af muskelkødet med fisk et par gange om måneden eller tre.
Da der gerne er fedt på muskelkødet, skal dette kun tilsættes i rå form, hvis muskelkødet er
fedtfattigt. Selv giver vi aldrig ekstra fedt, men fodrer med muskelkød med fedt på/i.

Spekuler ikke SÅ meget over disse procenter. Hvis man fx køber en hel kylling, får hvalpen alt
undtagen indmaden. Her kan man så købe en portion lever og give dette 2-3 gange om måneden.
Nogle hunde gider ikke æde lever råt (fx Fie). Så koger jeg det bare.

Ligegyldigt, hvordan I vælger at fodre, vil jeg varmt anbefale, at jeres hvalp/hund får noget
råt kød indimellem (udover kødbenene). At se forskellen på, hvordan vores hvalpe tager imod
hvalpefoder (dåsemad, blendet tørfoder eller bare tørfoder) og så en gang rigtig kød, fortæller
MEGET - om deres nydelse af maden


PS. Vil I fodre med råt - helt eller delvist, kan I købe datokød i supermarkeder. Har I fryserplads
er der et stort udvalg
af godt og billigt kød hos Das Tierhotel i Tyskland. Her kan det bare bedst
betale sig at købe 28 kg ad gangen. Måske
kan flere deles om en portion. Jeg hjælper gerne med
rådgivning vedr. køb hér (inkl. oversættelse).


Der er sikkert emner og detaljer, jeg ikke har fået med her. Du er altid velkommen  til at
ringe og spørge,
hvis der er noget, du lige mangler svar på. Har jeg det ikke, skal jeg nok finde det :o)
Tilbage til forsiden