FILM

Her kan du se film af den, i vide kredse, kendte trompetspillende filmmager: Henrik Beck
Vil du starte med at se "det hele" i en enkelt film? Klik her:  Ni uger
BEMÆRK: Filmene starter automatisk - dog ikke altid med Firefox. 
De åbnes i et nyt vindue, der bare skal lukkes, når filmen er færdig.
Der kan, især i Firefox, forekomme "hak" i filmene. Dette skyldes, at de er lavet i bedre opløsning - fylder mere - siger Henrik :o) I Explorer er der ikke hak.

HØJREKLIK PÅ MUSEN OG KLIK PÅ "FULD SKÆRM" FOR AT FÅ DEN BEDSTE FILMOPLEVELSE.
GÅ DIREKTE TIL SIDSTE NYE FILM PÅ PROGRAMMET
A-KULD
Uge 1. April 2008
HVALPEVEJNING - en helt fantastisk helaftensfilm tilladt for både dyr og mennesker.
Uge 1
KAMPEN OM PATTEN 1 - en spændingsfilm af helt særlig karat. Ikke egnet til sarte sjæle!!!
Uge 1
KAMPEN OM PATTEN 2 - hovedrolleindehaveren, med kælenavnet "Bamse", er her i eksistensiel dialog med sin mor.
Kritikken sagde: "Kampen om patten 2 er, om muligt, endnu bedre end nr. 1" **********
Cencuren (Isabelle) sagde: "Øh, er sproget ikke lidt for frimodigt?"
Filmmageren svarede: "Nej".
Publikum sagde: "Det er meget fascinerende og spændende med de flot producerede videoindslag."
Uge 2. April 2008
SPISETID - en kortfilm af Henrik Beck. Nomineret til ikke mindre end syv sutteflasker.

Uge 3. April/maj 2008
HJØRNESPARK - En åndeløst spændende film om vigtigheden af at finde sit helt eget hjørne i livet.
Uge 3
I CAN SEE CLEARLY NOW - En rørende film om kunsten at se. Del disse særlige klip med nogen, du holder af - også dig selv :o)
Vuff
Uge 4. Maj 2008
ROD I KASSEN - Se hvad der sker, når hvalpenes mennesker kommer med nye indretninger.
Uge 4
GRÆSGANG
- Enhver rejse begynder med det første skridt. Her er mange små af slagsen. Følg de ukuelige, når de opdager en verden af græs. Følg også de ukuelige, der gerne venter lidt med græsop-
levelsen. STOR FILM!!!
Uge 4
STÅENDE TAFFEL I DET GRØNNE - Denne film forener tre skønne ting: Græs, sol og MAD. Se den og bliv beriget med op til flere sanseoplevelser.
Uge 5. Maj 2008
1-0  
Filmens titel kan her tydes i alle mulige retninger. Publikum kan selv vælge hvilken. Den overraskende afslutning vil vi ikke afsløre.................

Men lad os lige afsløre, at komponisten til filmmusikken er ingen ringere end: Henrik Beck.
Uge 5
OLYMPISKE BEDRIFTER - At blive større og stor indebærer en masse arbejde og kampe. Her ses HVOR meget Henriks hovedpersoner har lært siden sidst - og det er faktisk ikke så lidt endda.

Nyd endnu en stor film med de kendte aktører.
Uge 6. Maj 2008
NATTEROD - Se hvordan hvalpene agerer i de tidlige morgentimer - det nogle af os kalder cirka midt om natten. Denne film har en helt særlig kunstnerisk belysning, som en vis hr. Trier ville misunde den. Dette er ren dogmefilm i verdensklasse.
Uge 7. Maj 2008
GARTNER - En film om hvalpenes evner for havearbejde. Se hvordan de små forholder sig til rosen-
bede og vedbend. Nyd ihærdigheden og talentet hos gartnerholdet.
Uge 7
GARTNER 2 - Endnu en helaftensfilm af højeste karat. Se hvordan hvalpene tager sig ikke bare af et enkelt bed men af hvadsomhelst, der måtte stritte grønt i haven.
Uge 8. Juni 2008
MODERLIG LEG - Her er pædagogikken i højsædet. Giv dit barn selvtillid men sig stop, når der er for mange frækheder i luften. En lærerig film for store og små - samt de mellemstoresmå.
Uge 9. Juni 2008
DIT OG DAT - Filmen hvor situationer mødes i et kubistisk kaleidoskop af asymetrisk og dog eksistentielt format.

Jamen er det ikke mageløst så meget vrøvl, man ustraffet kan fyre af? Forfra: Endnu en dejlig film om en helt særlig bande, lavet af den ligeså særlige instruktør: H. Beck.
Uge 9
MADRAS - I disse, for vort land så strejkeramte tider, må det være på sin plads at støtte fx pædagogerne i deres kamp. Lad dette være endnu et vidnesbyrd om, at det sandelig kræver sit at opdrage den opvoksende generation.
Uge 9
SIDSTE KLIP - Den sidste rørende film om disse ubeskriveligt dejlige små hvalpe. Find lommetørklæ-
det frem og find en hånd at holde i. Eventuelt kan der også åbnes en pose chips.
Juli 2008
Lina og Kela
- Oplev denne duo på eventyr i det danske land. Nu med gæstestjernen Akema.
August 2008
Akema - Hvis man tror, kattelemme kun er for katte, tager man fejl. Dette viser Linas og Nilos dat-
ter, Akema, her i stjernestil.

Gæstefilmmager her på siden er: Tonni Museth
Januar 2009
Akema som hestedomptør - Endnu en film fra den ekvilibristiske gæstefilmmager: Tonni Museth. Her optræder Linas datter i et sturt sturt nummer sammen med hesten Pablo. Cirkus Benneweis kunne lære noget hér!!!
B-KULD
Marts 2009
B-kuldets Begyndelse
- Den 28. og 29. marts mødes Lina og Casai i en inderlig date. I denne film, der er filmet af Tue og redigeret af Henrik, får du chancen for at følge med i B-kuldets liv fra den allertidligste start.
Uge 1 - Maj 2009
Fødsel - Den 29.5. klokken cirka halv ti (aften) føder Lina sin første dejlige lille hanhvalp. Kort efter kommer den første ligeså dejlige hunhvalp. Kvaliteten af denne film er i top, omend lyset ikke er det.
En ny sæson for filmmageren H. Beck er i gang. Glæd jer :o)
Uge 1 - Juni 2009
De første dage i hvalpekassen - Advarsel: Denne film har en trist begyndelse - MEN - fortsættelsen er ren glæde. Sagt kort beskriver denne film livets grundlæggende følelser: Sorg og glæde. Henrik B. får op til flere stjerner (af sin kone) for sit essentielle vidnesbyrd.
Uge 2 - Juni 2009
11 dage - Tænk, så meget der kan ske på 11 dage. Tænk, så stor man kan blive på 11 dage. Denne lille poetiske film indbefatter såvel maveøvelser som det grundlæggende i livet - MAD (og søvn).
Uge 3 - Juni 2009
Fire ben og høj stemmeføring -  I disse dage åbner hvalpene ikke bare øjne og ører - de finder også ben at gå på. Nyd denne lille larmer, når han sonderer hvalpekassen.
Uge 3 - Juni 2009
Legestue - Følg næste skridt i hvalpelivet i denne formidable film om legens uvurderlige væsen. Cirka. Om nogle uger vil Lina lære sine børn om de dæmpende signaler. Indtil videre sættes ingen dæmpere på de små. 
Uge 4 - Juni 2009
Små og store skridt - Først åbnedes hvalpekassen, så kom i dag, hvor børnene for første gang skulle ud at opleve græs og solskin. Nyd de ukuelige små når de indtager verden - eller en lille bitte del af den. 
Uge 5 - Juli 2009
Hvalpeliv - I denne film får vi et indblik i sommerligt hvalpeliv. Vi må anstændigvis bringe en advarsel: Der er en vældig voldsom scene, hvor de små øver sig i at være store, farlige og virkeligt stærke.
Uge 6 - Juli 2009
Hvalpeliv 2 - nu med natteroderi - I A-kuldet havde vi Aslan (alias Basse), til at sikre, at Henrik og jeg ikke sov livet væk. I B-kuldet har vi Bastian. Nyd hans aktivitetsniveau, inden solen rigtigt er stået op, og nyd hans søskendes på mere humane tider af dagen.
Uge 7 - Juli 2009
Gyngen - Se her hvilken fornøjelse hvalpene har af en gynge + en bamse. Musikken er fra Zimbabwe og understreger filmens livsglæde og altings mangfoldighed udtrykt i enkelthed - synes musikmagerens kone :o) Sagt kort: Endnu en dejlig film om Linas og Casais fantastiske hvalpe.
Uge 7 - Juli 2009
Haveleg - Denne dejlige film har en scene, der viser, at jagtinstinktet ikke heeeelt er avlet ud af eurasiere. En af hvalpene går målrettet efter ........... ja, se selv.
Uge 7 - Juli 2009
Sandkasse - Menneskebørn holder af sandkasser. Det gør hvalpe også. Det sker, at nogle bruger ordet som nærmest skældsord. Men hvorfor dog det? Sandkasser er skabt til leg, og hvad er mere livsbekræftende end leg? Tillad denne sides webmaster at udlede en slags morale af dagens film: Leg er glæde. Glæde er liv :o)
PS. Denne film byder på meget mere end sandkasseleg, skal jeg lige hilse fra hvalpene og sige. 
Uge 8 - Juli 2009
Tunnel - En lille film taget i et hug om verdens bedste B-kulds glæde ved noget så enkelt som en legetøjstunnel.
Uge 8 - Juli 2009
Dit og dat nr. 2 - Henrik lavede en dit og dat film om A-kuldet. Nu kommer fortsættelsen, med alskens hvalpelivlighed incl. lidt opdragelse fra Lina + moderlig leg. Vi får også lige mødt katten, Sulejma. Musikken er med et, i snævre kredse kendt, balkanorkester - hvor Henrik forresten spiller trompet :o)
Uge 9 - Juli 2009
Faderbesøg og engtur - Her kommer hvalpenes dejlige far på besøg. Senere tager vi alle syv hvalpe med på engen. Verden er MEGET stor, når man selv er lille.
Uge 9 - Juli 2009
Legeland - Som filmens titel antyder handler dette om leg, leg og mere leg. Lina og Kela er med i en del af legen. Resten foregår på hvalpelegepladsen i haven. Gad vide, hvad vi finder på at udvide denne med, når næste kuld kommer - en vippe måske :o)
Uge 9 - Juli 2009
Farvelfilm - At sige farvel til syv fantastiske små er slet ikke nemt. Her gør vi det alligevel med de sidste billeder af denne dejlige bande - dvs. vi siger på gensyn, da vi håber at mødes, når vi inviterer til hvalpetræf.
C-KULD
29.3. - 2010
Love me do -Det siges, at alt godt er værd at vente på. Lina og Dusty fik lov til at afprøve sandheden af dette udsagn. Se med og glæd dig over starten på nye liv.
28.5.
Velkommen til verden - Se et lille bitte klip fra en fantastisk nat. Lys er her ikke meget af, men kærlighed i kilovis.
31.5.
Et stemningsbillede - Her er poesien i højsædet. Der SKER ikke så vældig meget, men tilskuere med hjertet på rette sted (cirka mellem rumpen og halsen dog tættest på halsen) har her mulighed for at fornemme, hvor umådelig dejlige Linas og Dustys små er.
Rigtig god fornøjelse.
Uge 2 - juni 2010
Glimt fra en kasse - Vi kommer ikke i nærheden af en flyttekasse her, hvilket de kloge nok har gættet. Næh nej - her er der tale om vores helt særlige hvalpekasse, som i disse dage rummer en fantastisk udvikling hos Linas C-bande. Bemærk også den usynlige flue, Henrik har fået med i filmen.
Gæstestjerne i stolen: Akela.
Uge 3 - juni 2010
Hvalpegang - Endnu er de små ikke klar til hverken kapgang eller det rigtig moderne maraton. Men mindre kan også gøre det - og øvelse gør mester. Her kan Linas og Dustys C-bande følges både når de spiser, og når mor lige er gået i haven.
Sagt kort: Efter dage med eksamener i lange baner, har filmmesteren skabt endnu en storfilm. 
Uge 4 - juni 2010
Leg og søvn - For hvalpe på denne alder (og en hel del uger frem), består livet af  mad, leg og søvn. Dagens premierefilm giver et indblik i de to sidste elementer - især legen. Bemærk, hvordan en af de små også øver sig i at lyde RIGTIG RIGTIG farlig.
Uge 5 - juni 2010
På græs - Her kan publikum nyde C-bandens træning i at blive store, stærke og frygtløse. Her er en Rambo'sk kampscene, der dog kun er for sjov (bedyrer de implicerede). Her er et nervepirrende første forsøg på at gennemføre tunnelprøve 1. Og her er meget mere.
Catalejmasbiografen ønsker rigtig god fornøjelse. Popkorn kan købes i nærmeste Netto - hvis den ikke er lukket.
Uge 5 - juni 2010
MUMS - Lad det være sagt straks: Filmens titel lever slet ikke op til dette lyriske mesterværk! Samtidig vil den rigtig kvikke tilskuer bemærke dobbelttydigheden (hold kæft, nu bli'r det indviklet :o)).
Censuren (Isabelle) havde ros, ros og mere ros samt ikke et eneste "hvad f... er det for noget mørk molmusik?" eller lignende uhøfligheder.
Glæd jer til en film, der også kunne have heddet "Kunsten at spise og drikke". Men censuren fandt, at navnet var for langt. Det er i øvrigt censuren, der vælger navn.
Uge 5 - juni 2010
YES we can - I disse, for vort land, så globaliserede tider, må det være passende med et udenlandsk navn med en vis pondus til denne film.
Her følger vi C-bandens fantastiske fremskridt og ditto udvikling. Det ER ikke så længe siden, at de var nogle små sælhunde. Se liiiiige, hvor store og umanerligt dygtige de er blevet på under fem uger.
Uge 6 - juli 2010
Nat og dag - Et lille lyrisk intermezzo om hvalpeliv.
Uge 6 - juli 2010
A-38 - og andre små og større ingredienser i C-bandens liv på Drosselvangen. I hovedroller ses bl.a. Chivas og Celina. Endnu en storfilm af H. Beck.
Uge 6 - juli 2010
Glæde - Denne udsøgte film kunne have fået mange andre navne, men det mest dækkende, synes filmmagerens kone, er GLÆDE. Se filmen, nyd filmen - og disse vidunderlige hvalpes lyst til leg og glæde.
Uge 6 - juli 2010
Morgenstund - Disse levende billeder er fra i morges - lidt over fem. Ingen andre end hvalpe ville kunne få Henrik til at være aktiv på dette ukristelige tidspunkt. Og aktivitet er, hvad der præger denne dejlige film. Der bliver tumlet og leget i lange baner. Føler man sig lidt sløv, kan dette helt sikkert bruges som kvik-op'er. 
Bemærk endelig den indlagte finesse, der ikke er set før i H. Becks film :o)

Filmen er lavet i høj opløsning og tager derfor lidt længere tid end normalt at uploade. Den er helt sikkert værd at vente på.
Uge 7 - juli 2010
Sulejma
- Nogle har måske undret sig over, hvorfor vores kennel hedder Catalejmas. I denne film optræder halvdelen af navnet som gæstestjerne. Henrik er OGSÅ gæstestjerne. Resten af rollelisten er besat af de kendte stjerner fra C-kuldet, der på dejligste vis udfolder charme, selvtillig og lækker leg. Rigtig god fornøjelse med endnu et mesterværk fra H. Beck - nu med gæstefotografen I. Mandel :o)
Uge 7 - juli 2010
Natterod med C'erne - På det tidspunkt, de fleste af os ynder at sove, vågner hvalpene op og vil lege. 32 poter drøner rundt i stuen og på terrassen med en livsglæde, der er lige til at blive glad af. Lænestolen er, som den har været for A'erne og B'erne herlig at have på legepladsen. Særlig ren og køn er den ikke mere - men hvad fa'en :o) Grundet tidspunktet er belysningen ren dogme. 
Uge 7 - juli 2010
Sokkeleg - Jeg fandt en af Henriks sokker på græsplænen. "Hvor er den anden mon?" spurgte manden. I denne film afslører hvalpene, hvor den var - eller rettere - at de godt vidste, hvor den var, så de kunne hive den frem til leg.
Endnu en dejlig film med fantastiske skuespilpræstationer.  
Uge 7 - juli 2010
Morgenstund på terrassen - Her kan nogle måske tænke på en fredelig kop kaffe og dagens avis. Men nixen - for hvalpene er morgenstund lig med vild tumleleg. Måske ville vi gerne have en pæn terrasse med blomster. Hvalpene vil noget andet - og fornøjelsen ved at se deres glæde opvejer helt, at der bliver barberet hist og her.
Uge 7 - juli 2010
Fraklip - Når filmmageren laver film, har han helst et tema. Er man mediefagslærer eller er man mediefagslærer? Skal vi have superfilm eller skal vi have superfilm? :o) Filmmagerens kone synes, at vi skal have - og at vi får - superfilm. MEN - hvad med alle de stumper, der ikke lige er blevet plads til? Hmmm - et par af dem kommer her.
Uge 8 - juli 2010
Kære dagbog - Her er et lille udsnit af hvalpenes dagbog de sidste par dage. Der er mødet med både far, skoven og søen - og de får møbleret lidt om på legepladsen. 
Uge 9 - juli 2010
Leg, leg, leg - Både mennesker og dyr udvikler sig og lærer via legen. I denne film er der megaudvikling på programmet. Lina er med i legen - også når hun giver børnene et okseøre, de kan tumle med. Sagt kort: Et lille bitte udsnit af C-bandens udvikling og dagligliv pt.
Uge 9 - juli 2010
Ni uger - I denne meget dejlige (synes filmmagerens kone) film, kan man følge C-banden fra de første piv til de er næsten klar til at flytte hjemmefra - følge en fantastisk udvikling fra små hjælpeløse sælhunde til "store" seje hvalpe, der kan det hele - sådan ihvertfald næsten det hele. Har du lyst til at blive rørt? Se filmen! 
Uge 9 - juli 2010
Farvel til C-kuldet - For ni uger siden sagde vi goddag til en helt fantastisk hvalpebande. I denne film siger vi pænt farvel til en samling formidable aktører. Nyd dem alle i endnu en stor film fra H. Beck.
Bemærk: Filmen er lidt ekstra tid om at uploade p.gr.af længden og opløsningen.
Oktober 2010
Hvalpetræf med C-kuldet - Det er lidt over to måneder siden, at de små flyttede hjemmefra. I går, den 4. oktober, så vi de syv af dem igen. At filme dette festfyrværkeri af leg var slet ikke nemt, men Henrik fik en portion sandkasseleg i kassen. Nyd de dejlige, nu større, hvalpe igen igen.

Januar 2011
Ulvehyl - Se og HØR, hvor meget ulv der stadig er at finde i en ellers fuldt domesticeret hund - her frøken Akela. Hvis nogle synes, at domesticeret er et irriterende ord, vil jeg bare sige, at: Nåh ja, men det er nemmere end at skrive "et vildt dyr, der er gjort tamt" :o) 
D-KULD
Marts 2011
Begyndelsen - Så har Henrik fået klippet et lillebitte udsnit af Kelas og Balus første møde - starten på endnu et, håber vi, fantastisk kuld hvalpe her på Drosselvangen.
Maj 2011
Fødsel - Se livets mirakel live. En ny sæson for H. Becks hvalpefilm er startet - og på allersmukkeste vis med en af firlingernes fødsel. Jeg blandede mig "en lille smule" i denne, fordi hvalpen kom med benene først. Henrik har fundet STOR musik til denne film om og med Kelas første kuld.
Juni 2011
Sjette dag - Det kan gerne være, at disse hvalpe ikke er så store endnu, men de ØVER sig i at være det med både benspjæt og små vyf, der engang skal blive til store VOV. Nyd Henriks klip fra D-kuldets sjette dag i denne den bedste (eneste?) af alle verdener.
Juni 2011
Gåtræning - Man skal kravle, før man kan gå - siges det. Hvalpe skal mave sig, før de kan gå - og det gør de så :o) I denne dejlige lille film, kan vi se både maveri og forsigtige forsøg på at få benene til at bære. Der er også et klip med, om en af hvalpenes første forsøg på at spise andet end mælk. Desværre havde Kela tømt skålen (hun får indimellem maden serveret i hvalpekassen), før hvalpen kom til :o) 
Juni 2011
I can see clearly now - En øjenåbnende film fra H. Beck med tydelige referencer til en tidligere film med et vist A-kuld. Det er stort at åbne øjne. Det er også stort, at SE åbne øjne. Afslutningen på filmen er, synes redaktøren af denne side, ret rørende :o)
Juni 2011
Spisetid - Selv om der kun er fire hvalpe, kan det skam godt være svært at finde sig en plads ved mælkebaren. Her er tempoet skruet i vejret. Bemærk halerne på de små, der HAR fundet sig en plads.
Juni 2011
Legetid - Med musik af Bo Stief (Tango Bassisimo) har filmmageren her begået endnu en dejlig film fuld af livsglæde. Det er nu gået op for firlingerne, at livet består af andet end mad og søvn. Nyd de vidunderlige små i legehumør.
Juni 2011
Legetid, spisetid, oplevelsestid - Og så er alt vist sagt om endnu en dejlig film med Kelas fantastiske firlinger. Musikken er af Thomas Koppel. Henrik anbefaler, at filmen afspilles i Explorer, da Firefox hakker i det :o)
Juni 2011
En grøn verden - D-kuldet indtager den grønne verden med begejstring, mod og kun et lille bitte piv hist og her. Der bliver ommøbleret på haveindretningen og Linas og Kelas gamle hule bliver indtaget. Glæd jer til en ny sæson på havefilmfronten. Thomas Fryland står for musikken. 
Juni 2011
En hvalpedag - Med Griegs smukke musik følger vi de fantastiske fire en morgenstund, en formiddagsstund og en aftenstund. Hunde kan lære meget af mennesker (noget med sit og den slags). Mennesker kan lære noget rigtig, rigtig vigtigt af hunde: at leve i nuet. DET gør disse fire på vidunderlig livsbekræftende vis. God fornøjelse :o)
Juli 2011
Legeplads - Da jeg var barn, havde jeg "kun" en skov, et "bjerg" og et par søer at lege i/på. Det var godt nok tyndt. He he. Legepladser med gynger, vipper og den slags var VILDT spændende for sådan et naturbarn. Måske er det derfor, vores hvalpe saftsuseme skal have en legeplads - derfor, og så fordi det giver dem en god prægning til fx uroligt underlag (tog, færger), når de har prøvet gyngen og vippen. Til sagen: Henrik har lavet en legepladsfilm :o) og musikken spilles af bandet Oregon. 
Juli 2011
Morgenstund - har guld i mund (salme af ældre dato). I denne film er det tilladt at nyde firlingernes morgenglæde og begejstret leg med hinanden. De foretrækker gerne stuen, indtil græsset bliver tørt. 
Juli 2011
Legetøj - Filmen indledes med gæstebud. Firlingerne får besøg af Basse (Aslan) og Luka (Aluka) fra A-kuldet samt nogle af deres mennesker. Herfra bevæger vi os videre til hvalpenes yndlingslegetøj, der afgjort er dyr af alle mulige arter. Tøjdyr. God fornøjelse med endnu en dejlig legestund i hvalpelivet. Musikken er Acoustic Guitars.
Juli 2011
Firlingerne - Tillad os at præsenter de fantastiske fire - nu med nye navne: Dina, Dino, Darco og Django i fri leg - og ekstra med blæksprutte (Bemærk Djangos reaktion, da han får rumpen i fuglebadsvandskålen :o))
Gæstestjerner: Hjalte og Cecilie.
Musik: Hr. og fru Solsort m.fl.
Juli 2011
Lidt i fem - Hvad skal man lave, når hvalpene er i fuld vigør klokken lidt i fem om morgenen? Ja SELVFØLGELIG - filme :o) Filmmagerens kone er "en smule" imponeret over manden :o) Nyd endnu en dejlig film med de fantastiske fire.
Juli 2011
Skovtur - Har man hang til begejstring og livsglæde, kan denne film gerne underbygge tendenserne :o) Nyd firlingernes første skovtur - det gjorde de nemlig selv. Musikken er af Palle Mikkelborg, og filmmageren har bedt mig om at komme med følgende tekniske kommentar:

Teknisk note:

 Denne film bliver afviklet i en Microsoft Silverlight afspiller. Det burde medføre en hurtigere og mere gnidningsfri afspilning. Man vælger fuld skærm i firkanten i nederste højre hjørne. For at man kan se filmen, kræver det, at man har Silverlight installeret på sin computer. Filmen giver vist nok et link, hvis man IKKE har.

Vi vil meget gerne høre, om denne ændring er til det gode eller til det værre – hvis det sidste vender vi fluks tilbage til det kendte.

21. juli 2011
Aldrig før har Henrik lavet fem film på en dag. Dette kunststykke kræver en særskilt overskrift.
Vi har med to typer film at gøre. Der er "one-take" (eller næsten one-take) filmene, hvor der ikke er klippet, men alt er filmet i ét hug - og så er der de andre, hvor klipperen har været inde over og har et eller flere temaer, der beskrives fra forskellige vinkler. Henrik laver helst mættede film. Her har han tilladt sig at dvæle ved situationer og lade filmklip være lange.
Hvis dette lyder noget filmsprogagtigt, kan jeg kun sige ét: Det er sgu da også meningen :o)  

Rigtig god fornøjelse med 21. juli filmene.
Kela - I vores hvalpefilm er hvalpene naturligvis i centrum. Men hvad med hende, der fødte disse vidunderligheder? Har hun ikke fortjent at være centrum indimellem? Jo, og det er hun i denne lille film. Bemærk Kelas yndlingsmåde at sidde på terrassetrappen - to poter på det ene trin og rumpen på det andet. ( næsten one-take)
Hulen - I denne film spiller hvalpenes yndlingshule (+ "huleterrasse") en væsentlig rolle. Den bruges ikke til at sove i lige her, men til at lege i. Der trænes ben og tumleteknik i udsøgt grad. (one-take)
Legeplads 2 - Vi lægger ud med Ayers Rock (a la Drosselvangen), fortsætter med besøg i hundehuset og på gyngen. Filmen afsluttes med leg i og omkring teltet. Farums fantastiske firlinger fortsætter fornøjelserne :o)
Terrassemorgen - En overdækket terrasse, et strandtæppe og så en god portion legetøj. Det er, hvad der skal til, for at give firlingerne en rigtig dejlig morgenstund (lidt i fem dags dato).
Grisen - Der var engang en halmgris, der stod med rødt silkebånd og var julepynt. Da højtiden var ovre, flyttede grisen ud på terrassen. Her mødte den efter vinteren nogle rigtig søde hvalpe, der bed kærligt i den. Da hvalpene var flyttet hjemmefra, flyttede grisen ind i hundehuset. Her blev den nogle år senere fundet af et nyt kuld kærlige hvalpe...............Det blev enden på halmgrisen, der nu slår sine folder på de evige halmgrismarker :o)
Juli 2011
Gæstebud og ulvehyl - Denne film er delt i to. Først og vigtigst får vi hvalpenes glade reaktion på besøg af moster Cenja. DET er sjov på alle hylder (især for tre af firlingerne - Darco sover).  Dernæst får vi ulvehyl fra stor og små. Hvis nogle tror, det er kedeligt at have hvalpe, kan de godt tro om igen :o)
Musikken er af Gonzalo Rubalcaba.
Juli 2011
Skovkat - Som filmens titel antyder, er vi her på skov(og mark)tur - og møder siden en kat. Firlingerne besøger også det, i vide kredse (i Farum) kendte Storebjerg, OG der er hyggelig tummel med mor. Sagt kort: Nyd en dejlig firlingefilm, der kommer vidt omkring.
Musikken er med Hans Ulrik og Thomas Clausen.
Juli 2011
Farvel til D-kuldet - NEJ - på gensyn til D-kuldet!!! Hvor har de fantastiske fire været vidunderlige at følge - nogle helt helt særlige små, ligesom alle Linas børn var og er det. Nyd endnu en rørende film fra H.Beck. Musikken er som altid til farvelfilm af Miles Davis.
September 2011
Hvalpetræf med D-kuldet - Nyd gensynet med tre af firlingerne, nu med storebror. Det går så stærkt, så stærkt, men endnu er Kelas børn en lille smule små.
Musikken er Chochek Brothers (og det er Henrik, der spiller trompet :o))
September 2011
Hvalpetræf med de store - Måske kom der ikke sååååå mange til regnvejrshvalpetræffet, men her er en dejlig film med seks af Linas fantastiske børn og et af hendes lige så fantastiske børnebørn (og selvfølgelig Lina selv :o)). Rigtig god fornøjelse.
Musikken er af og med Kærså og Menzer.
TILBAGE TIL FORSIDEN