BØRN OG HUND |
 |
|
Børn
og hunde er som regel en rigtig god blanding :o) Men for at sikre det
bedste forhold mellem de små og de firbenede er det vigtigt, at
forældrene såvel selv lærer hundens sprog at kende som lærer deres børn
at forstå, hvad hunden "siger". Hunde taler hovedsageligt med kroppen,
og det kan vi både store og små mennesker sagtens lære at forstå. Nedenstående er fra "hej-hund.dk". |
|
|
Børn skal lære
- Ikke at drille
- At respektere hundens enemærker og dens grænser
- De skal lære at forstå, hvad hunden signalerer og lade den være i fred, når
den beder om det. Min
tilføjelse: Tillad ALDRIG barnet at bære rundt på hvalpen. Vil hun
eller han have hvalpen på skødet, skal det være siddende på
gulvet/græsset. En hvalp er stærkere, end man tror. Pludselig spjætter
den - og taber man den, kan det få fatale konsekvenser.
|
|
 |
|
Hunden skal lære
- Ikke at tage for hårdt fat i børnene
- At stoppe legen, når børnene siger fra
- At være tolerant og overbærende over for små børn og anse dem for 100% fredet
– også når de opfører sig forkert. Eks: Hvis et lille barn kommer til at træde
hunden på halen ved et uheld eller klappen den på en uheldig måde, skal hunden
lære at sige fra ved at gå – ikke ved at knurre, snappe eller bide
Min
tilføjelse: Lær barnet straks at stoppe legen og gå væk, hvis hvalpen
bider eller snerrer. Da hvalpen gerne vil lege, vil den på denne måde
lære, at bideri/snerren medfører at det sjove slutter. |
|
|
Lær dit barn
hundens sprog
Forskningen viser, at små børn
mellem tre og otte år har en tendens til at behandle familiehunden, som om
den var et barn. Forskningen viser også, at små børn er dårlige til at forstå
hundens signaler. De ser på hundens hoved og ansigtsudtryk – og ikke på hele
hundens kropssprog. Af samme grund har mindre børn svært ved at skelne mellem
en bange hund og en glad hund.
Tag en snak med dit barn ud fra
følgende lille oplæg:
Vi mennesker taler mest med ord – hunde og andre dyr kan ikke tale på samme
måde som os, men de fortæller os en hel masse med kroppen i stedet for. Vi
mennesker bliver nødt til at lære hundens sprog at kende, fordi den er vores
gode ven. Hvis vi lærer at forstå, hvad den siger til os, bliver det sjovere og
mere sikkert at være sammen med hunden.
Hundens signaler
Det er vigtigt, at børnene lærer at forstå og respektere de signaler hunden sender,
når den har brug for fred, en lille pause eller lidt mere afstand.
Disse signaler kan være:
- Sammenknebne øjne
- Lav hoved- eller kropsholdning
- Kigge væk (dreje hovedet)
- Gabe
- Slikke sig om snuden
- Smaske
- Fryseposition (hunden "fryser" fast i en bestemt position, oftest
stående med lav krop- og hovedholdning)
- Tilbagelagte ører og lange mundvige
- Puster (hyppig vejrtrækning) Min
tilføjelse: Læs (dele af) bogen "På talefod med hunden - de dæmpende
signaler" sammen med barnet og vær opmærksom på din hvalps/hunds
signaler, så du kan snakke med dit barn om, hvad den "siger" her og
nu.
|
|
 |
|
|
Vejledende regler for dig som
forældre og hundeejer:
Følgende regler kan hjælpe til at forebygge, at barn og hund hund udsættes for
situationer, der burde være undgået.
- Efterlad aldrig en bundet hund uden opsyn
- Lad aldrig hunde og små børn være sammen uden opsyn
- Hunden bør have mindst et lettilgængeligt sted, hvor den altid har fred
- Respekter altid både hund og børns behov for fred eller afstand
Hunden taler med hele kroppen
Hunden taler med øjne, ører, mund, hale og hele sin kropsholdning. Hundens
kropssprog er meget
detaljeret, og så taler det altid sandt! En hund kan ikke lyve. Jo bedre du
kender din hund, jo bedre vil du være til at tale med den og forstå den – og
dermed undgå konflikter og uheldige episoder, der skyldes misforståelser. Husk
i dine ”samtaler” med din hund aldrig at råbe. Hundens hørelse er meget bedre
end menneskets, og derfor bør du aldrig råbe af din hund. Faktisk er det sådan,
at jo mere stille og kontrolleret du taler, jo mere opmærksomt vil din hund
lytte til dig – og jo mere respekt har den for dig!
|
|
 |
|
|
Mini-ordbog over hundens sprog
Hunde bruger ikke kun ét signal ad gangen, men ofte en kombination af signaler,
men her kommer nogle af de vigtigste signaler, din hund udsender både i forhold
til dig og andre hunde:
Store, stirrende øjne og fast
øjenkontakt:
Hunden siger, at den er overlegen og har styr på situationen.
Smalle øjne og vigende øjenkontakt:
Hunden føler sig ydmyg og underlegen. Giver efter.
Blink med øjnene:
Den accepterer din/den anden hunds overlegenhed/ giveraccept. Samme budskaber
sender hunden, når den slikker sig om munden og gaber.
Fremadrettede ører:
Viser styrke, opstemthed, hunden er klar og vågen.
Bagudrettede ører:
Underlegenhed, venlighed, måske angst.
At smaske/slikke sig om munden:
Hunden viser imødekommenhed og/eller venlighed og forstår også disse tegn
fra dig, hvis du gør det samme. Derfor kan en konflikt med en hund ofte dæmpes
ved at gøre det samme (hvis du har mod på at kaste dig ud i at tale rigtig
”hundsk”!)
Dreje hovedet til siden:
Et signal, hunden kan bruge til at dæmpe en konflikt, vise accept, dreje af.
Samme signal sender
hunden ved at kigge væk. Den viser, at den synes, situationen er ubehagelig og
at den ikke ønsker at udgøre en trussel. Din hund vil ofte vende hovedet væk,
når den hilser på en fremmed hund på gaden eller i en park. Prøv at lægge mærke
til din hunds måde at tale på. Det er sjovt at afkode og selv indgå i aktive
samtaler med hunde, når du kender de vigtigste ”gloser”!
At lægge sig ned:
Et dæmpende signal. Hvis hunden lægger sig ned under en leg, kan det være fordi
den er træt af legen eller synes, den går for vidt.
Halen mellem benene:
Hunden er bange, utilpas, utryg, føler sig truet.
|
|
 |
|
Fremmede børn (egen tilføjelse)
En
ting er at lære husets egne børn om hundens sprog og adfærd. En ligeså
vigtig ting er det, at lære legekammerater og andre fremmede børn at
respektere hunden. Tillad ALDRIG børn at jage hunden eller påtvinge den
kæleri. Fortæl dem om hundens sprog og gerne med sammenligninger,
barnet kender til - "hvad siger du til, hvis nogen vækker dig?", "hvad
gør du, hvis nogen bliver ved at gøre noget, du ikke har lyst til?".
Vær helt klar i mælet mht. at hundens plads (kurv fx) er 100% hundens,
hvor den skal være i fred. Lær også børnene, at de ikke skal bøje sig
over hunden og klappe den på hovedet. I hundesprog betyder dette jo
"jeg vil dominere", og det er ikke sikkert, at hunden har lyst til at
blive domineret af en fremmed. Især
små børn er uforudsigelige og "taler et sprog", hunden ikke forstår.
Her skal man være ekstra opmærksom, når de er i nærheden af hunden. Husk,
at det er dit ansvar, at hunden lærer at omgås børn, og at der ikke
kommer situationer, hvor hunden er så presset, at den snapper ud efter
"plageånden". En sidste lille ekstra "detalje": Husk, at det er en eurasier, du får/har fået med hjem. Hvor nogle hundera- cer muligvis vil finde sig i at være legetøj, vil eurasieren det IKKE :o) |
|
|
HUSK! ALLE HUNDE ER FORSKELLIGE
Ligesom vi mennesker er hver enkelt hund
helt sin egen og har sin egen måde at meddele sig på. Hvis du giver dig tid til
at ”tale” med din hund og iagttage den, vil du hurtigt lære – helt instinktivt
– at forstå, hvad den siger.
At afkode stemninger og kropssprog - en god ballast til dit barn hele livet
Prøv at lær dit barn de vigtigste signaler, som netop jeres hund udsender, for
at undgå uheldige situationer og skabe den bedst mulige relation og gensidige
forståelse mellem barnet og familiens hund. Det er en guldgrube af viden,
dit barn får på den måde. At være i stand til at afkode sindsstemninger og
kropssprog hos andre væsner, giver empati og kan være nyttigt både i
børnehaven, i skolegården og i det hele taget ude blandt andre mennesker – hele
livet.
|
|
At
have en hund i huset er en kæmpe glæde for både store og små mennesker
- især hvis man lærer at forstå hundens sprog. Rigtig god fornøjelse
:o)
|
 |
|
| TILBAGE TIL FORSIDEN |